Reumertvindende sønderjysk teaterkoncert med Rikke Thomsens musik
OBS! FORESTILLINGEN SPILLER IKKE I ØJEBLIKKET
Æ Teater elsker Rikke Thomsen og det ved vi også at du gør!
Derfor har vi skabt denne musikforestilling i samarbejde med Teatret Møllen.
OMVE’N HJEMVE er en fortolkning af Rikke Thomsens debut-EP af samme navn, som for alvor satte hende på danmarkskortet med hits som Åltins koldt i København og Mojn når vi komme.
Mange unge i "Udkantsdanmark" står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et dilemma, og overvejelserne er mange: Skal jeg flytte til Aarhus for at forfølge min drøm? Skal jeg skrive mig op til en lejlighed på Amager og finde en studieplads i København? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Hvad sker der, hvis jeg fortryder og flytter tilbage? Og hvem er jeg, når jeg ikke længere er den jeg var?
Alle disse overvejelser er omdrejningspunktet for Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE.
Det er en nærværende, humoristisk og tankevækkende forestilling om det at være ung, føle sig anderledes og forsøge at finde sine ben i vores lille, store land.
VINDER AF ÅRETS REUMERT 2024 FOR BEDSTE MUSICAL/MUSIKTEATER
Begrundelsen fra Reumert-juryen:
“Hjemveen, udlængslen og romantiseringen af et ophav foldede sig poetisk og autentisk jordnært ud i denne charmerende teaterkoncert. Her var både plads til melodiøst ukulele-klimpren, violiner og hård mojn-tramp, der fik os til at drømme sødt om Sønderjylland.”
OMVE’N HJMEVE havde premiere i 2023 og har været på turné i hele Danmark i 2023-24. I starten af 2024 spillede forestillingen som en del af KSELEKT på Det Kongelige Teater i København.
Æ HOLD: Instruktør: Rasmus Ask. Musik: Rikke Thomsen. Komponist og musikalsk arr.: Johannes Smed. Scenografi og kostumedesign: Andrea Lindeneg. Sang- og dialektcoach: Johanna Løhde Nielsen. Medvirkende: Anne Blomsgård, Thea Kastberg og Linnea Fabricius. Lysdesign: Morten Dorvin. Lyd og afvikling: Anders Storm. Kostumier: Elsebeth Hede. Forestillingsfoto: Zuhal Kocan. Plakatfoto: Madeleine Carstensen
NB! Rikke Thomsen medvirker ikke i forestillingen.
RIKKE THOMSEN UDTALER:
"Det er uden tvivl et af mit livs største komplimenter, at se Thea, Linnea og Anne på scenen med min musik som lydkulisse og opleve musikken udefra, udsat for Johannes Smeds elektroniske håndværk og musikalske arbejde. Stærk fortælling, stærk sanseoplevelse."
"Alsidigheden er blot endnu en styrke for den virkeligt vellykkede teaterkoncert. Æ Teaters "Omve'n hjemve" føles lidt som et kram. En anerkendelse af de mange divergerende følelser, der er forbundet med en hjemstavn - især når man er ung og skal beslutte, om man skal blive eller flytte til en af de store universitetsbyer."
PRESSEN SKREV
"Æ Teater og Teatret Møllen rammer skiven rent med teaterkoncerten Omve’n hjemve, der som en glitrende maggiterning af musikalsk, komisk og visuel generøsitet indfanger livsomvæltningens limbo på klingende sønderjysk."
"Rasmus Asks vellykkede instruktion får det maksimale frem i de tre skuespillere på scenen. Anne Blomsgård, Thea Kastberg og Linnea Fabricius leverer storartede præstationer, der spænder over vemod i det kolde København til eufori omkring det sønderjyske kaffebord."
“Har man mod på at opleve den sønderjyske dialekt i en musikforestilling, så synes jeg i den grad, at Omve’n hjemve er et kig værd.
"Med sig tager de æ sproch, der i sønderjysk selvforståelse ikke er en dialekt, men et sprog, og det gør om noget denne teaterkoncert til noget andet og mere end blot en musikalsk forestilling."
- Carl Skøtt, Havkatten Calle
TAK FOR STØTTEN
Omve’n hjemve er støttet af:
Statens Kunstfond, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Nordea Fonden, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Sønderjysk Kulturfællesskab,
Grænseforeningen - Alving Fonden, BHJ-Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Produktions-støttemidler, Kultursamvirket, Haderslev Kommune, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond